Frilufts- og Lejrliv
Friluftslivets glæder
Mange spejderaktiviteter foregår i naturen. De aktiviteter og oplevelser vi får gennem friluftslivet kan udvikle os på mange måder.
Vi oplever naturens dyre- og planteliv
Vi bruger kroppen på mange måder - i træer, i krat og årstidernes vejr
Vi ser morgendisen og nattehimlen
Vi finder det der kan spises
Vi lære hvordan vi passer på naturen
Vi laver aktiviteter - GPS, geocatching, opgaveløb og lege
Lejrliv - at bygge lejr og være fælles om opgaver
Lejr kan være alt fra en tur i shelter til en korpslejr, hvor vi bygger spisebord, køkkenbord og indgangsportaler.
Inden en lejr pakkes udstyr:
Patruljekasse med; sav, spade, økse, muggert, opvaskebalje, opvaskebørste, viskestykker, klude, skærebræt, gryder, trangia, skåle, termokande, vanddunk, knive, skeer, dåseoplukker, brun sæbe, sprit, lampeolie, flagermuslampe, tændstikker, arbejdshandsker, førstehjælpskasse og madvarer.
Personlig oppakning; sovepose, liggeunderlag, gode vandresko, støvler, tøj efter årstiden, toiletsager, spisegrej, evt. GPS eller andet specialudstyr.
På lejren:
Opbygning den første dag, hvor der er opdeling i hold, så alle ved hvad de har ansvar for og skal være med til. Jo flere lejre, jo flere forskellige ting er man med til.
Madlavning, opvask, affaldssortering, vand hentning, brænde hugning og måske toilettømning er opgaver vi alle er med til. Der er altid en leder på hver opgave og så fordeles opgaverne i patruljen eller der bliver lavet nye madhold, opvaskehold, osv.
Vi kan være trætte eller vejr og vind kan gøre madlavningen til en helt anden oplevelse og så er det godt at vide at vi hjælper hinanden.
Lejrliv er også sjove aktiviteter, lejrbål, flaghejsning, sang og musik, kammeratskab og hygge.