Aktiviteter Spejder
I september blev spejdertroppen døbt 'De Grønne Gallere'
På tropsturen i september kom spejderne igennem en ceremoni og optagelsesprøver, så de nu er en del af De Grønne Gallere. Nye spejdere bliver optaget hvert år fremover på den første tropstur efter sommerferien.
De Grønne Gallere - kæmper for naturen som spisekammer, friluftsliv med seje oplevelser for krop og hoved, smart brug af de gratis energikilder - vand, sol, luft, jord, og genbrug af materialer.
I 2016 arbejder vi med Miljøskaber projektet og Grøn teologi, hvor vi både laver aktiviteter i troppen, i gruppen og for alle borgere i Måløv. Vi afholder det nye GREEN AWARD event sammen med Måløv Kirke d.22. maj. Vi håber at mange 'grønne sjæle' i Måløv vil møde op og dyste.
I 2012 startede spejderne udfordringer for at bære det anerkendende og ærefulde Spejderkors.
Spejderne har kigget tilbage til Lord Baden-Powell's inspiration til spejderbevægelsen. Vi har læst i hans bog ' Scouting for boys' fra 1940 og fundet frem til at meget er inspireret af riddere. Da riddere kan få tildelt ridderskors, så synes vi at det også skal være muligt at få et Spejderkors.
Vi har derfor ordner, emblemer og lignende fundet et egnet Spejderkors - læs mere om hvad man skal kunne for at opnå at bære spejderkorset i 1 måned
Aktiviteter:
På patruljemøderne arbejdes der f.eks. med:
Pionéring – bygge broer, køkkenbord, vandmøller, altså store og små pionér opgaver.
Morse og andre koder, vi laver stjerneløb, sporløb og andre typer løb.
Vi laver bål til hygge og til at lave mad på.
Vi laver også mange andre ting som er indenfor de 5 hovedområder; Natur, Friluftsliv, Lejrliv, Tro og fællesskab og Klar dig selv.
Arbejdet i patruljerne:
Det er vigtigt for os at patruljerne fungerer godt, at man er gode venner og respekterer hinanden.
Tropsleder og tropsassistent er med på patruljemøder, når nye patruljer starter op, og indimellem hvis PL/PA ønsker det, f.eks. hvis der skal laves større aktiviteter eller introduceres nye ting.
Aktiviteterne i patruljerne:
Patruljerne skal have en patruljebog, finde et patruljenavn og digte et råb eller sang. Det er patruljens egen beslutning om de vil lave en patruljestander, bålkappe med logo eller andre kendetegn for patruljen.
Ud over patruljemøder vil vi opfordre til at patruljen kommer på mindst 1 overnatningstur og 2 dagsture om året. Hertil kommer naturligvis sommerlejr af ca. 1 uges varighed .