Velkommen til
familiespejder

Spejder er for alle. Børn fra 3 til 6 år kan gå til spejder sammen med familien og få fælles aktive oplevelser i naturen.

Hvad er familiespejder?

Familiespejder er enheden for de yngste børn, som ønsker at lære, lege og opleve naturen. Aktiviteterne bygger på spejderværdierne omkring naturen, friluftslivet og at vi lærer af det vi gør (learning by doing), både hver især og i fællesskab.

Det er kun fantasien, der sætter grænser for, hvad vi kan finde på at lave
Vi leger, tænder bål og laver forskellig bålmad. Går på opdagelse i alt det naturen har at byde på – både det der kan spises, røres, ses, høres – så alle sanser kan være med. Bygger drager, vindmøller og hvad der kan give lyst til at være ude.

Vi kan få viden om naturen gennem leg og samtidig opnå nogle af de vigtigste spejderkompetencer gennem øvelser og opgaver. Vi ønsker at videregive værdierne om at respektere andre og værne om naturen.

Ledere

Kristin Espedal

Enhedsleder

kristin@osterhojmaalov.dk

+45 61 84 96 93

Værd at vide

Hvis du ikke kan finde svar her, kan du altid kontakte Kristin på ovenstående telefon eller mail.

?

Er mit barn alene som familiespejder?

Til familiespejder har man mindst én voksen med, som er med til aktiviteterne.

Begge forældre eller én forælder kan deltage med et eller flere børn. Bedsteforældre er også meget velkomne, hvis de ønsker at deltage med deres børnebørn.

Aktiviteterne er tilrettelagt børn fra 3-6 år, men kommer en ældre søskende med, så er det selvfølgelig også helt i orden.

Familiespejder er en oplevelse for hele familien!

?

Hvor og hvornår mødes vi?

Vi mødes som udgangspunkt den sidste søndag i hver måned kl. 10:00 – 12:00.

De specifikke datoer kan ses under “Kalender” her på hjemmesiden eller nedenfor dette afsnit.

Mødestedet er vores hytte på Kratvej 5A, 2760 Måløv – lige overfor Måløv Kirke ved siden af Måløv Naturpark.

?

Kan man komme på prøve først?

Ja, det er man meget velkommen til 😊

Kom og vær med en søndag og find ud af, om det er noget for dig og dit barn/dine børn.

Finder du ud af, at det er noget for jer, så kan I blive tilmeldt.

?

Tilmelding – hvordan gør jeg det?

Tilmelding sker ved på mail eller telefon til Kristin Espedal.

PRIS
Det koster 35 kr. pr. gang for en familie, samt et årligt kontingent på 150 kr. pr. barn. Da vi er en børne- og ungdomsforening, så er det barnet eller børnene, der meldes ind. Ved indmeldelse får barnet et spejdertørklæde, som man kan have på til Familiespejder.

BETALING
Betaling til sker til 3138-3159185192 eller MobilePay 18259. Ved betaling husk altid at skrive barnets navn og ‘Familiespejder’

Kommende arrangementer hos Østerhøj-Måløv Gruppe

Kommende arrangementer hos Østerhøj-Måløv Gruppe

Menu